Call, WhatsApp or SMS at +45 61 200 222
Order from your favorite winery
You order from one or several wineries here on BringWine.com. You shop with us and we make sure that VAT and duties are paid.
Follow the wine all the way
The winemaker packs and sends the wine directly to you. Of course, you can track your packages all the way with DHL Express.
Delivery when it suits you
You can choose where and when the package should be delivered. Now you can enjoy your wine, directly from the winemaker, and we take care of all the hassle.
Champagne Mangin Et Fils
Cédric repræsenterer den fjerde generation i familien Mangin. Hans oldefar, Gabriel, var engageret i dyrkning og salg af druer, men hans bedstefar fokuserede mere på produktion og salg af vinen i egen café. Bedstefaren indgik også en aftale med et kooperativ landsbyen, som gav familien mulighed for at levere en druer til konceptet. Det resulterede i grundlæggelsen af champagnemærket Mangin. Da Mangin et Fils i 1955 lukkede deres café, begyndte gården udelukkende at fremstille Champagne. I dag driver Cédric vingården, som strækker sig over 10 hektar og årligt producerer 55.000 flasker Champagne - Der skal produceres en masse, når man som Cédric et Fils leverer til det globale marked, herunder; Japan, Taiwan, Kina, Australien, USA og Europa. Cédric fortjener et stort chadeau for at forene tradition og innovation i familiens arv. Hans dedikation har ført Mangin et Fils til nye højder inden for champagneproduktion.
Dr. Frey
I 1994 stilte Anette Frey og Franz Josef Frey sig i spidsen for vingårdens drift - De skiftede gårdens navn til det nuværende: Dr. Frey, og indførte økologisk produktion. I 2007 overtog femte generation, Katharina Frey-Treseler og Cord-Henrich Treseler, stedet og omfavnede de økologiske metoder. Den dag i dag, er vingården certificeret inden for økologi.
G. F. von Nell
Georg Fritz von Nell's historier startede for over 200 år siden. Familien von Nell begyndte at producere vin i 1803, da de af Napoleon købte det gamle kloster St. Matthias i Trier. Med grunden fulgte en masse vinmarker - Heriblandt en temmelig berømt af slagsen, nemlig Thiergarten. Men også marker som Ayler Kupp, Bernkasteler Graben, Wiltinger Braunfels, Olewiger Retzgrub og St. Mattheiser. I år 1900 var von Nells vine verdenskendt, og dyrere end både Bordeaux og Bourgogne. Og i 1908 blev familien en af grundlæggerne af VDP (Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter). Familien besluttede i 1931 at returnere klosteret til kirken, og byggede en ny vingård i Tiergarten-dalen, så de kunne fortsætte fremstillingen af deres fantastiske vine. Desværre blev G. F. von Nell ramt af krig og ødelæggelse i midten af 1900-tallet. Heldigvis tog det ikke pusten og passionen fra familien. I 1974 åbnede vingården deres restaurant og senere i 1990 forlod de VDP for at forfølge egen filosofi inden for vinproduktion. Filosofien lever med familiens 8. generation stadig den dag i dag - Det er værd at sætte pris på, for von Nell fremstiller nogle fuldstændig fantastiske vine.
Karl Veit
Vingården Karl Veit er en traditionel familievirksomhed beliggende i Monzel ved Mosel-floden. I 1956 grundlagde Karl Veit og hans hustru Angelika Veit gården. Begge stammede fra vinbondefamilier, der i flere generationer havde dyrket vin ved Mosel-floden. Allerede i 1948 grundlagde Karl Veit og hans bror Josef Veit den første private vinplanteavlsvirksomhed ved Mosel. Deres mål var at forsyne Mosel-vinbønder med høj kvalitet af plantemateriale. I 1968 tappede Karl Veit det første "Fuder" (1 Fuder = 1.000 liter) af "1967 Riesling Monzeler Kätzchen" på flasker og lagde dermed grundlaget for den nuværende flaskedistribution. Med en klar fokus på kvalitet begyndte vingården i 1979 at lave mousserende vine af deres egne basisvine. I midten af 1980'erne fik man tilladelse til at plante rødvinsranker ved Mosel, hvilket udvidede sortimentet til at omfatte røde- og rosévine. I 1993 overtog Herbert Veit ledelsen af familiens vingård. Under hans ledelse blev yderligere omstruktureringer iværksat. For det første blev minimumslagringstiden for sekt fremstillet ved flaskegæring forlænget til 36 måneder, i overensstemmelse med kvalitetsstandarderne i Champagne. For det andet blev vinplanteavlen stoppet i begyndelsen af 2000'erne for at fokusere fuldt ud på vinavl og direkte salg. Herbert og hans hold har med succes tacklet udfordringerne med at forbedre miljøvenligheden og tilpasse sig klimaforandringerne i de seneste år. Dette er blevet opnået gennem bæredygtig vindyrkning med varierede beplantninger, skånsom jordbearbejdning og reduceret brug af pesticider samt dyrkning af skimmelsvampresistente druesorter (Piwi).
La Spia
Historien om La Spia begyndte i 2006 da ejeren, Hr. Rigamonti Michele, arvede nogle vinmarker, der havde tilhørt hans bedsteforældre. Hvad der startede som en beskeden produktion på 3.000-3.500 flasker om året, er i dag vokset til en årlig produktion på omkring 35.000 flasker. I 2015 overtog Emil Galimberti, som nu er ønolog og agronom, styringen. Siden da har vingården oplevet bemærkelsesværdig vækst. Det unge og dedikerede team på La Spia, med en gennemsnitsalder på under 26 år, deler en fælles drøm om at bevare Valtellinas territoriale arv. Deres mål er at skabe vine baseret på forfinet "Chiavennasca" druer (lokalt navn for Nebbiolo).
Paul Knod
Paul Knod overtog familieforetagendet i 1959 og gav virksomheden det nuværende navn: Paul Knod. Hans søn Rainer overtog ledelsen i 1995 efter at have afsluttet sine studier i vindyrkning i Geisenheim. Rainer Knod har siden overtagelsen løbende foretaget ændringer for at optimere vinfremstillingen, og han ser hvert år som en gylden mulighed for at fremstille endnu bedre vine.
Udvalgte vine
Skærsøgaard
Historien om Skærsøgaard begyndte i 1998, da Sven Moesgaard plantede de første vinstokke med en vision om at etablere en vingård i Danmark, der kunne producere kvalitetsvine. I 2001, efter års dedikation og en ansøgning til Fødevareministeriet, fik Sven den nødvendige tilladelse til at producere vin kommercielt i Danmark, og blev den første autoriserede vingård i Danmark. I 2006 blev Skærsøgaard godkendt til at producere vine med Geografisk Betegnelse (BGB) og dette markerede begyndelsen på en spændende rejse ind i vinens verden. Gårdens arbejde kulminerede i 2018, da Skærsøgaard opnåede den prestigefulde BOB (Beskyttet Oprindelses Betegnelse), hvilket betyder, at Danmark har fået sit første vinområde. Skærsøgaard’s historie er altså en historie om en vingård, der har demonstreret at dansk vinproduktion er en realitet, og at deres mousserende vine er på højde med de bedste i verden. Foruden Sven Moesgaard beskæftiger Skærsøgaard i dag fire ansatte, herunder ægteparret Ben og Katharina, der er ansvarlige for den daglige drift.
Udvalgte vine